HERREELITEN BEGYNDER AT SAMLES

LÆS OM DE TRE FORHÅNDSFAVORITTER PÅ HERRESIDEN

  • Rebel Media House I Thomas Nyhus

Årets Deloitte Bellevue Triathlon får besøg af mange gode herrer. Især tre danske triatleter gør sig bemærket på den foreløbige startliste.

Morten Brammer Olesen fra Aarhus 1900 Triathlon, Simon Jørn Hansen fra KTK 86 og Kristian Munk Nielsen fra Ganløse Tri-Center er alle tre tilmeldt til årets Deloitte Bellevue Triathlon. De tre er forhåndsfavoritter til at tage årets podieplaceringer. Hvordan fordelingen bliver kan vi kun med spænding vente og se til selve stævner. Der er åbent for tilmelding helt frem til den 10. august, så det er meget muligt, at der kommer flere eliteatleter og udfordrer ovenstående tre forhåndsfavoritter.

OPGØRET MELLEM SIMON JØRN HANSEN OG MORTEN BRAMMER OLESEN BLIVER SPÆNDENDE

Simon Jørn Hansen og Morten Brammer Olesen lå og kæmpede længe om topplaceringen til årets DM Middeldistance inden Simon Jørn Hansen halvejs på løbedelen måtte se sig forvist til en sekundær placering. Simon skriver på sin Facebook-profil, at “Lige før et depot ved omkring 12-13km begynder katastrofen at indtræde. Det sortner lidt for øjnene, og jeg er svimmel. Jeg går igennem depotet og lader Morten løbe afsted (red.)…”

Hør Tri-Oraklets podcast med Simon Jørn Hansen om oplevelsen til DM Middeldistance i Juelsminde.

// KORT UPDATE: DM HALV JUELSMINDE 25. JUNI 2017 // Gennemført lortedag! Ja, jeg kan ligeså godt være ærlig. Og det er...

Opslået af Simon Jørn Hansen - Athlete på 25. juni 2017

BRUGES SOM FORMTESTER FORUD FOR EFTERÅRETS STÆVNER

Den tidligere selvtrænede triatlet har imidlertid fået indgået et trænersamarbejde med Claus Hechmann. Dette sammenkoblet med, at Simon Jørn Hansen netop har tilbragt tre uger på højdetræningslejr i Sankt Moritz i Schweiz gør, at det bliver spændende at se formen og hans formåen til årets Deloitte Bellevue Triatlon, der i øvrigt vil være debut på OL non-draft distancen. Simon Jørn Hansen skulle i 2015 have deltaget i det verdenskendte Noosa Triathlon i Australien og der skulle han have fået sin debut på den selvsamme distance som afholdes den 13. august på Bellevue Strand og de nordsjællandske veje, men en brækket fod dagen før konkurrencen satte en stopper for deltagelsen.

Simon bruger som mange andre også dette stævne som et pejlemærke for hvad der skal justeres i træningen førend efterårets stævner for alvor går i gang.

HØR MORTEN BRAMMER OLESENS BERETNING FRA DM MIDDELDISTANCE I JUELSMINDE

Morten Brammer Olesen er nuværende dansk mester på Middeldistancen (1,9 km svøm, 90 km cykel og 21,1 km løb). Du kan her høre og se hans beretninger fra stævnet.


SKAL DU MED DEN 13. AUGUST?